USA2010   Geocaching; Los Angeles, Palm Springs og Vegas

Geocaching.com
The Groundspeak Geocaching Logo is a registered trademark of Groundspeak, Inc.
Used with permission.

Lørdag den 3. april - foreløbig plan

Denne dag tager vi på tur til Death Valley.

Ca. 2 timer fra Las Vegas ligger Death Valley.

Death Vally er USA næststørste nationalpark og er på det laveste punkt (Badwater) 86 meter under havets overflade og på det højeste punkt 3368 meter (Telescope Peak). Med en gennemsnitstemperatur på 47 grader i de varmeste sommermåneder er det et af de tørreste og varmeste steder i Nordamerika, ja faktisk et af de varmeste steder på jorden. I 1913 blev der registeret den anden højeste temperatur nogensinde – 57 grader. Death Valley er af nogen dog også blevet sammenlignet med en gryde der står og simre på komfuret..

Det er ikke uden grund af nationalparken har fået sit navn. Death Valley blev navngivet af guldgravere og andre lykkeriddere der passerede dalen i løbet af 1849 under den store guldfeber. Grundet manglende kendskab til området og de ekstreme klimatiske forhold, endte mange, deres dage i Death Valley. De barske og ekstreme vejrforhold er stadig gældende

Kun ganske få hårdføre sjæle udgør civilisationen i Death Valley.

På Highway 190 som er den vigtigste færdselsåre gennem Death Valley bor der ca. 200 mennesker. De fordeler sig i to små bysamfund Furnace Creek og Stovepipe Wells.

Death Valley er enestående, ikke alene grundet dets ørkenlandskab men i særdeleshed på grund af dyrelivet, den uberørte vildmark og ikke mindre en 900 forskellige arter af ørkenplanter, hvoraf de 21 kun findes her i Death Valley. I marts og april er temperaturen i ørkenen til at holde ud og det er netop på dette tidspunkt at ørkenplanterne blomstrer.

Det er da også grundet mangfoldigheden af ørkenplanter der er årsagen til at Death Valley har status som nationalpark.

Ønsker man at nyde udsigten over landskabet er Zabriske Point værd at besøge.

Andre geologiske seværdigheder er The Racetrack og Ubehebe Crater.

The Racetrack er en oval tør søbund. Her forekommer et mærkeligt fænomen. Efter regn, når jorden er glat, kan vindene blæse så hårdt, at sten der er faldet ned fra de nærliggende klipper, bliver skubbet henover ørkensandet. Stenene kan bevæge sig i en lige linje, slynge sig eller lave mønstre.

Ubehebe krater er opstået ved en kraftig vulkansk damp eksplosion. Udbruddet var så voldsomt at det forvandlede bjerget til et ”muldvarpeskud” med et krater i midten der er mere end 800 fod dybt og en halv mile på tværs.

De ugæstfrie forhold har ikke afskrækket alle. I 1969 blev der fundet et udbrændt køretøj i nærheden af The Racetrack. Fundet blev indberettet og efterfølgende udforsket, hvilket førte myndighederne til medlemmer af Charles Manson familien, som havde lært sig at leve i området.

Om Death Valley er der mange historier. En af dem er om Shorty Harris, en guldgraver. Han var en afholdt personlighed, som havde en meget afslappet forhold til sandhed. Han nød at opholde sig væk fra guldminen og hygge sig med at sludre og fortælle historier.

En af dem var, at han havde bygget et slot for de penge, som guldet han havde fundet fra en ”hemmelig mine”, havde indbragt ham.

Sandheden bag historien er dog, at slottet – også kendt under navnet Scotty´s Castle, blev bygget af et millionær par fra Chicago som var venner af Shorty Harris og som gav ham lov til at bo som gæst. Slottet er et kæmpe palæ i spansk middelhavsstil og leder tankerne på Herst Castle ved Californiens stillehavskyst.

Fra Las Vegas: Fra The Strip Las Vegas køres på I-15 til U.S. 95 nord til Nevada Route 267 vest. Drej til venstre ved Scotty´s Junction. Herfra følges skiltene til Death Valley National Park.: Death Valley National Park, U.S. 95 and Nevada Route 267, Death Valley, NV

OBS! Af flere rejseguide til området er en decideret advarsel mod at lade bilens klimaanlæg være tændt i parken, da den meget let bliver overophedet og forårsager motorstop. Flere biludlejningsfirmaer har forbehold for bjergning hvis de får motorstop i Death Valley.

Ruten til Death Vally

Death Vally

Her håber vi også at nå at se spøgelsbyen Rhyolite: Rhyolite General Store

Caches Death Vally

Denne dag slutter med overnatning i Las Vegas på vores hotel Tuscany Hotel & Casino.

Se vores planer for søndag den 4. april.


Arkiveret under Vores foreløbige plan og Nationalparker



marapril
mationtofr
2930311234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293012
3456789

 

© Copyright 2010, DinKost.dk