Bellagio Conservatory er et af de steder du ikke må gå glip af i Vegas. På et kæmpe areal præsenteres de besøgende for et blomsterflor af format under en kæmpe glaskuppel.
Bellagio botanisk have har en evigt skiftende udstilling af farverige og eksotiske planter (over 1200 sorter), og tilpasses hele tiden sæsonen. Bortset fra et par enkelte træer som er fast tilbehør, erstattes alt andet hele året, og bygges op fra bunden hvor såvel blomster som tilbehør matcher hinanden. Haven bliver kontinuerligt efterset således at du ikke finder et visnet blad eller blomst, som måske kunne ødelægge det store farvespektrum – uanset sæsonen.
De bedste tidspunkt at se Bellagio Conservatory er i løbet af dagen, når solen skinner ned gennem glasset og får det hele til at funkle. Blomsterne udskiftes så ofte, at netop den botaniske have kræver en genbesøg hver gang du er i byen.
Et rullende fortov tilbyder en lang række områder, hvor du kan komme helt tæt på blomsterne og de mange springvand og statuer, og tilbyder et velkommet pusterum fra det ellers hektiske liv der er i resten af The Strip.
Arkiveret under Seværdigheder
|